Mg-togmodelle.dk er ikke længere tilgængelig her. Prøv togogtekno.dk i stedet.

Modeltog - en herlig hobby

At samle på modeltog, opstille modeljernbaner og mødes med andre modeltogentusiaster er en hobby, der tiltrækker rigtig mange mennesker i Danmark.

Der holdes udstillinger og træf mange forskellige steder i landet med jævne mellemrum, og her er der gode muligheder for at udveksle erfaringer med andre samlere af modeltog.

Skalamodeller

Det, vi forbinder med modeltog, er skalamodeller af lokomotiver, togvogne og andet materiel inden for togverdenen, som er udviklet af forskellige fabrikanter. De mest kendte mærker i dag er nok de tyske mærker Märklin og Fleischmann, men der har været og findes stadig et stort antal mindre producenter, som sender deres produkter på markedet.

Om man foretrækker det ene eller andet mærke, har i den grad noget at gøre med, hvad man blev præsenteret for som barn, og hvad kammeraterne gik ind for, så også på dette område har det spillet en stor rolle, hvad der på et givet tidspunkt var mest oppe i tiden.

Komplette banemodeller

Modeltogshobbyen dyrkes i dag i foreninger og klubber landet over, og mange steder er der opbygget store modelbaneanlæg, hvor folk kommer med deres materiel og kører med det. Har man plads, kan man jo også opstille en sådan bane derhjemme, men der er ikke så mange, der kan afse et helt rum til den hobby - for plads kræver den, hvis den skal dyrkes på et seriøst niveau.

Det er også muligt at tage rundt og se store modelbaneanlæg rundt omkring i verden. Blandt andet i Hamburg er Miniatur Wunderland et eftertragtet mål for modeljernbaneentusiaster, som her finder alt, hvad hjertet kan begære.

Modeltog handles i dag både nye og brugte, og ikke mindst brugtmarkedet er rigt og frodigt.